Mine første 24 timer med Google Glass

Ikke siden Apple lancerede iPad’en i 2010 har jeg glædet mig så meget til at teste et nyt produkt i en relativ ny produktkategori. Alle taler om “wearable computing”, og mange bruger allerede Fitbit, Jawbones Up eller Nikes Fuelband for slet ikke at tale om alle de smarture, der vælter frem på markedet. Googles Glass projekt skiller sig dog ud fra mængden af “computere man kan tage på”, idet det er en brille med indbygget teknologi.
Gooel Glass
Projektet er et prestigeprojekt for Google. Fra den meget omtalte oprindelige lancering i 2012, hvor brillerne ankom til scenen via to faldskærmsudspringere til det seneste års tid, hvor udviklere har kunnet forespørge på et par Glass for at udvikle apps eller “glasvarer”, som de kaldes, til Glass. For et par uger siden satte Google Glass til salg en dag kun på det amerikanske marked, og her bad jeg en ven om at købe et par til mig. De ankom i går (halvandet døgn undervejs med UPS!), og jeg har haft lidt tid til at teste dem. Og lad det være sagt med det samme: Glass er både spændende og banebrydende. Ikke nødvendigvis i den nuværende form, men ideen og konceptet holder, og mange brancher vil kunne udnytte teknologien og ideen bag.

 

Se hvad jeg ser
Det mest banebrydende set fra min stol er nok “Se hvad jeg ser” princippet. For første gang kan jeg se en let mulighed for hverken at forklare eller illustrere noget, men rent faktisk vise det jeg ser til en en anden. Det kan bruges i mange situationer. F.eks. har jeg lige nu en skade på min bil efter et indbrudforsøg. I går talte jeg med VW værkstedet, og de kunne ikke sige, om det ville tage 10 min. eller 2 timer at fikse det, så de skal have bilen i 1/2 dag. Samtidig ved jeg ikke, om forsikringen dækker, men jeg kan allerede høre dem sige “vi bliver nødt til at se skaden for at vurdere den”. I begge tilfælde ville det have været yderst hjælpsomt, hvis jeg kunne have stået ved bilen, foretaget et opkald, skiftet til video via Glass og vist dem, hvad jeg så.

 

Sundhedsområdet står til at vinde
Der er en række områder foruden forsikringsbranchen, hvor dette er relevant. Tag f.eks. sundhedsområdet. Allerede i dag arbejdes der på en række apps til smartphones og tablets, men igen har man med video via en brille mulighed for at vise nøjagtigt, hvad man ser og samtidig forklare, hvad man mener. Jeg er klar over, at læger allerede benytter kameraer, når de opererer og viser hinanden ting på tværs af kloden. Det interessante med Glass er dog, at det har potentiale til at blive hvermandseje, da de er let at betjene, og så vil mulighederne udvikle sig med lynets hast.

 

Vi starter med det nære og det vi kender: Evernote, The New York Times og CNN
Det positive er dog, at man behøver ikke vente med at komme i gang med Glass. De er klar til at bruge, om end jeg i går sad med lidt af den samme fornemmelse som da jeg først fik en iPad i hånden: Jeg kunne se potentialet, men der var så få apps, at man mest tænkte i eksisterende brugsituationer: billeder, video, navigation, søgning. Der ligger som nævnt allerede nogle “glasvarer”, som brugere kan vælge imellem. Her glædede det mig f.eks. at mit foretrukne noteprogram Evernote allerede er tilgængeligt, og jeg har kunnet bruge det til at tage noter (tale som bliver omskrevet til tekst i programmet, og det virker fint). På den måde kan jeg se mig selv bruge Glass til f.eks. konferencer og i møder, hvor det af og til er nødvendigt med optagelse af video. The New York Times og CNN har også indhold på Glass. Det er enten i form af video, eller tekst, der kan blive læst op.

 

Man deler selvfølgelig via sociale medier og søger via Google
Google har valgt at give Facebook mulighed for at udvikle til Glass, selv om de to jo er en del af de 4-5 store i USA og derfor konkurrenter. Det gør Google selvfølgelig også i erkendelse af, at brugerne aldrig har taget Google Plus til sig (lige nu går der rygter om, at det projekt måske lægges ned eller splittes op), men fra Glass er det nødvendigt at dele for at få fuldt udbytte. Jeg er således allerede blevet “faceraped” med en Glass selfie (se længere oppe)! Og sidst men ikke mindst er det at google selvfølgelig superlet i Glass.

 

GPS og augmented reality
To af de features, der er naturlige i Glass, og som alle brugere helt sikkert vil få glæde af på sigt, er GPS funktionaliteten og augmented reality. Allerede nu er det let at bruge Glass til at navigere. Glass skal dog være forbundet med en smartphone via bluetooth, for at denne funktion virker. Augmented reality, eller forstærket virkelighed, er et andet begreb, som helt sikkert vil give mere mening med Glass på end med f.eks. en smartphone i hånden. Med Glass kan det virkelig lykkes at bygge en unik bro mellem den fysiske og den virtuelle verden. Man kan f.eks. forestille sig, at man bevæger sig rundt i den storby og gerne vil vide, hvordan et monument har set ud gennem tiderne. Derfor vil man, på sigt når dette er udviklet, kunne bede Glass finde frem via enten en genkendelse af bygningen eller ved benyttelse af GPS-koordinater for stedet. På den måde får man med augmented reality via Glass forstærket den egentlige virkelighed, fordi man let kan få suppleret det man ser med et virtuelt lag, som forbedrer oplevelsen.

 

Privatliv og Glassholes
Hver gang, der kommer nye platforme, er det vigtigt at vurdere, hvordan de kommer til at påvirke eksisterende adfærd. Jeg har f.eks. endnu ikke kørt bil med Glass, og jeg kan heller ikke forestille mig at have dem på i scoiale sammenhænge i længere tid. Jeg kan dog godt forestille mig at have dem på til møder og konferencer som et supplement til de noter og billeder man tager, hvor korte videoer kan bruges efterfølgende for at illustrere en pointe. Med brug følger dog også diskussioner som brug ift. privatliv og rettigheder til materiale man optager med Glass. De tidligere brugere af Glass er blevet så upopulære hos andre, at ordet “glasshole” er undfanget. Det står for en person, som ikke kan finde ud af at være hensynsfuld i samvær med andre, når denne person har Glass på. Myndigheder må også allerede nu komme ud ad starthullerne og finde ud af, om denne nye platform er farlig for sikkerheden ved f.eks. bilkørsel og begynde at lovgive om det, hvis de mener, der er behov for det. Derudover skal brugere af Glass selvfølgelig være opmærksomme på, at de altid er logget ind via deres Google-konto, hvorfor de reelt deler alt med Google.

 

Hav tålmodighed
Vi er dog et stykke fra, at Glass eller lignende løsninger bliver hvermandseje. Jeg har betalt knap 2.000 dollars for mine inkl. sales tax i USA, fragt etc., så det er en af de dyre gadgets. Men Google arbejder på at gøre dem billigere, og vil også sælge dem i hele verden, og når de kommer til det, så må man forvente, at prisen bliver nærmere en dyr smartphone end en dyr bærbar. Tilgengæld var det hverken svært eller tog lang tid at sætte Glass op. Glass virker fint i Danmark (ingen IP-restriktioner) og kan forbindes med hjemmets wifi uden problemer og også med en smartphone, så Glass kan bruges, når man er ude omkring. Hvorvidt det bliver Glass i en forbedret og billigere version, som kommer til at blive den foretrukne tilgang eller andre, endnu ukendte devices, er for tidligt at sige. Jeg kunne godt forestille mig, at der på sigt kunne være salg i en udvidelse af de headsets med lyd og mikrofon, som vi alle løber rundt med. Udvidelsen skulle så bestå i et lille kamera, der kan sættes op på øret, klippes på brille eller solbrille, så man reelt får en Glass-oplevelse uden at behøve tage en stor brille på. Når det så er sagt, så er Glass ikke ubehagelige at have på. Faktisk er de mere behagelige end et par dyre solbriller, som jeg har, men som jeg aldrig har fået rettet rigtigt til. Det eneste, jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke også købte solbrilleglas til mine Glass.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *