Det kan danske virksomheder lære af Facebooks mobile first strategi

Facebook kom med deres resultat for første kvartal 2017 i aftes, og der var fremgang at spore på flere centrale punkter. Virksomheden bag sociale netværk som Facebook, Instagram, Facebook Messenger og WhatsApp fortsætter med at tjene penge, og det sociale medie Facebook nærmer sig 2 mia. aktive månedlige brugere.

Tjener penge på mobilannoncering
Facebook tjener penge på annoncering, og det er især mobilannoncering, som er i vækst. Mobilannoncering repræsenterer 85% af den samlede omsætning for første kvartal fremgår det af tallene fra Facebook. Og det er netop indenfor mobilområdet, at danske virksomheder bør spidse ører og overveje, hvad de kan lære af giganten fra Silicon Valley.  I 2012, samme år som Facebook gik på Børsen, lancerede Facebook også de første mobilannoncer. Facebooks CEO Mark Zuckerberg forklarede i et interview til konferencen TechCrunch Disrupt i september 2012, hvorfor mobil var vigtig for Facebook:  Literally six months ago, we didn’t run a single ad on mobile. So people can underestimate how good mobile can be for us. It’s the main thing that’s fundamentally misunderstood. For one, there’s just more mobile users–5 billion people have cellphones in the world. Second, they’re spending more time on it. We’re already seeing people more likely to be daily active users on mobile. And those stats are before the new iOS app. And third, we can have better advertising on mobile, make more money.

Facebook-aktien er strøget i vejret de seneste år
Ovenstående udtalelse kom på et tidspunkt, hvor Facebooks aktie havde været under pres siden børsnoteringen i foråret 2012, og aktien lå og rodede under 20 dollars. Siden hen er det gået meget op ad for aktien, og den ligger nu over 150 dollars. Og meget af den vækst skyldes det strategiskifte Facebook foretog, da de begyndte at udvikle til mobil først. Denne mobile first strategi har givet fantastiske væksttal for Facebook, som det fremgår af offentliggørelsen fra i går, hvor de altså nærmer sig 2 mia. aktive månedlige brugere på Facebook.com, og fortsat har fremgang indenfor mobilannoncering.

Det kan danske virksomheder lære af Facebook
Selv om mobilbrug også er i vækst i Danmark, så arbejder rigtig mange af os fortsat på desktop til daglig. Måske er det tid til at slippe det store tastatur og den store skærm og bruge mobilen mere. Facebook er ganske vist unik i de tilbud de har til brugerne, hvad enten det er via Facebook.com, Instagram eller beskedtjenesterne WhatsApp og Messenger, men vi bruger mobilen mere og mere til informationssøgning, nyhedslæsning, shopping, økonomi etc., og alle virksomheder, små som store, kan med fordel stoppe op, tjekke de tilbud de har til mobilbrugerne, og spørge sig selv: Kan vi gøre dette bedre? Bør vi tænke mobil ind først fremover?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *